Torsdag den 30. juni kl. 11.00 – 13.30
Line Mortensen Trio

I samarbejde med Doverodde Købmandsgård arrangerer vi frokostjazz i gården (eller indendørs, hvis vejret driller)
Prisen er kr. 200 inkl. en lækker buffet.
Line Mortensen Trio:
Nordisk, lyrisk vokaljazz med stor energi og farverige improvisationer.
Sangerinde og sangskriver Line Mortensen bliver akkompagneret af de forrygende musikere: Jakob Mygind (sax) og Carsten Kær Nielsen (piano), når de spiller sange fra trioen 2. udgivelse ”Story Of Mind”
Line Mortensens sofistikerede melodier understøtter en tekstnære fortælling, og en nordisk folketone bliver understreget i klaverakkompagnementet af den prisbelønnede Carsten Kær Nielsen mens saxofonist Jakob Mygind stemningsfuldt komplimenterer vokal og klaver.
Publikum kan forvente at blive ledt gennem et intenst nærvær, spilleglæde, legende improvisationer og stor energi. Det hele bliver bundet sammen af Line Mortensens små humoristiske og vedkommende fortællinger, som inddrager publikum på en fri og ubesværet måde.
Siden 2016 har Line Mortensen Trio givet koncerter i alt fra musikhuse, kulturhuse, jazzscener, kirker, fængsler, på arbejdspladser samt en række bunkere fra 2. verdenskrig.