Frokostjazz på Stenbjerg Landingsplads

Lørdag den 18. juni kl. 11.00 – 13.30

B-Bike-Sun-Tree

I samarbejde med Foreningen til besvarelse af Stenbjerg Landingsplads arrangerer vi frokostjazz i Niels Munks Hus.

Der er en fiskeanretning med i prisen: kr. 150.

Tre af Københavns absolut stærkeste karakterer inden for hver sit område af jazzen har samlet deres kræfter i en dynamisk konstellation af den sjældne art: “trompettrioen”. Trioens repertoire er centreret omkring jazztraditionen som bliver fortolket i et yderst dynamisk og empatisk sammenspil. 
Lasse Mørck er i de seneste år blevet hædret for sit arbejde med Snorre Kirks Orkester, og for sine egne kompositoriske evner, hvilke bl.a. har givet ham Jazznyt Prisen 2017 samt den prestigefyldte Årets Unge Jazzkomponist 2018. Bunden af denne trio bliver således lagt af en stor mængde jazztradition krydret med latin-amerikanske rytmer og en forrygende komponists formbevidsthed. 
Jonas I. Due har på det seneste gjort sig bemærket med bandet Otooto samt figureret som en af de mest markante skikkelser på den danske jazzscene. Dues tilgang til sit instrument og sin musik har altid bevæget sig omkring jazzens rødder, og er i de seneste år blevet en mere og mere central skikkelse på den blomstrende københavnske jazzscene. Trioens melodiinstrumentalist maler med en varm og fyldig tone de lyriske fraser som udpensler numrenes harmoniske strukturer. 
Daniel Sommer er en af de mest sjældne trommeslagere som findes herhjemme. Ansvarsfuldt ligger han med et glimt i øjet det beat som i stadig forandring komplementerer hans to kollegaer. Sommers musikalsk fleksibilitet og hans kontrastfulde alsidighed skaber de rette betingelser for at trioen aldrig mister grebet om intention og videre drift mod undersøgelse af musikken – som en fugl der kan – og vil flyve i alle retninger. 
Trioen har som vision at formidle jazztraditionens nutidige relevans. Det handler om musikalsk autenticitet, humor, jordnærhed og swing, og netop derfor forbliver musikken for evigt ny, spændende og saftig!

Jonas Due: Trompet 
Lasse Mørck: Bas 
Daniel Sommer: Trommer 

Billetter i forsalg på:

https://tikkio.com/tickets/29374-frokostjazz-b-bike-sun-tree