Lørdag 26. april 2008 i Thisted Musikteater
I sidste halvdel af 1950´erne udgjorde syv knægte fra The Harlem Ramblers Thisted Jazzklubs faste husorkester i Gobelin-salen på Hotel Aalborg.
Bandet spillede også utallige lørdage rundt om i jyske jazzklubber, der stortrivedes i denne periode, og stillede op til konkurrencer i Aalborg Hallen og Århus Hallen.
Det var oprindeligt den populære New Orleans Jazz – senere udviklede det sig til swing med inspiration fra Count Basie og Duke Ellington. 50 år efter eksisterer navnet Harlem Ramblers stadigvæk, og de fleste af de garvede musikere er med.
Lørdag den 26. april består orkestret af Jens Jørgen Sørensen, tenorsax, Mogens Nissen, tværfløjte, Jørgen Vestergaard, klarinet, Fritz Tandrup, rytmeguitar, Ole Høyer, piano, Kristian Høje Kristensen, trommer og Per Folke, kontrabas. Anne Vestergaard, vokal.
Dansenummer
Ekstranummer