Sinne Eeg Kvartet

Fredag 30. januar 2009 i Galleriet, Plantagehuset 

Se billeder fra arrangementet

I løbet af de sidste par år har Sinne Eeg indtaget tronen som Danmarks førende jazzvokalist, ikke mindst på grund af hendes fremragende, kritikerroste album Waiting For Dawn, der fik fem stjerner af Boris Rabinowitsch i Politiken, hvor han bl.a. også skrev disse rosende ord om Sinne Eegs liveoptræden under VinterJazz i januar: ‘Det er jazzens essens. At kunne gribe øjeblikkets indskydelse. Den forvalter Eeg med en dristighed, som man ikke oplever det hos mange jazzsangere. Og endnu væsentligere. Fordi hun i så høj grad tillader følelserne at styre sig, er hun også i stand til at appellere så meget desto stærkere til vore følelser.

Med et hold af nogle af landets bedste musikere  præsenterer Sinne Eeg sange fra de to anmelderroste CD’er Waiting For Dawn og den dansksprogede Kun En Drøm:

Jacob Christoffersen (piano)
Kasper Vadsholt (bas)
Morten Lund (trommer)

Læs mere på http://www.sinnemusic.com/