BIG BAND MUSIK ? – DET DUR !!!
Sæsonen afsluttes sædvanen tro med jazz – bal. Vi vil prøve at følge sidste sæsons succes op denne gang med to lokale Big Bands. Ballet med Niels Jørgen Steens A – team sidste sæson var et tilløbsstykke og opfyldte et ønske fra mange medlemmer af jazzklubben om at lytte og danse til god jazz.
Jazz i Thy vil gerne være med til at udbrede kendskabet til det lokale jazzmiljø. Der venter os en dejlig og spændende oplevelse med de to lokale Big Bands : Thy Big Band og Bogeyman Band.
Thisted Musikteater lørdag d. 17.april 2010. Se billeder fra arrangementet : Boogeyman Band Thy Big Band
Thy Big Band består af 12 – 14 spilleglade mennesker i alderen 17 til 67 år, fordelt på en rytmegruppe, en saxofongruppe og en messinggruppe.
Thy Big Band spiller først og fremmest big band musik a la Count Basie, men også latinamerikanske rytmer og nyere stilarter indgår i repertoiret.
Bogeyman Band består af 14 musikere, ligeledes fordelt på en rytmegruppe, en saxofongruppe og en messinggruppe .
Som de selv siger om deres musik:
“Bogeyman Band fra Thy spiller glad swingmusik fra før verden gik af lave. ”