Lørdag d.7.september 2013 kl.20 i Plantagehuset, Thisted
Efter en enkelt koncert i efteråret 2010, hvor trompetisten Mads la Cour var blevet bedt om at håndplukke et hold musikere til at lave en hyldestaften til den hedengangne Miles Davis, hersker der efterfølgende ikke megen tvivl om, hverken blandt de involverede musikere eller blandt publikum, at det bestemt ikke måtte være sidste gang.
Med udgangspunkt i Miles’ gyldne periode 1950-1960, bliver der her taget fat i de bedste numre og arrangementer fra klassiske milepæle som f.eks.”Milestones”, “Kind of Blue” og “Four and More”, dog med en stærk bevidsthed omkring at det netop drejer sig om en hyldest, og bestemt ikke om en reproduktion af de gamle klassikere – nej, her bliver der tvært imod pustet ny og frisk energi ind i disse gamle klassikere, der bliver taget nye, spændende og ikke mindst velswingende steder hen, og uden at miste forbindelsen til originalerne!
Med sig har Mads et hold bestående af nogle af de ypperste navne på den unge danske jazzstjernehimmel:
Mads la Cour – trompet
Peter Jensen – trombone
Jan Harbeck – tenorsax
Magnus Hjorth – klaver
Kasper Tagel – kontrabas
Snorre Kirk – trommer
Videoer fra koncerten: