Jazz på Dansk
Jule - &  Vintersange

Fredag den 8.december  kl.20 i Plantagehuset

150 kr. 100 kr. for medlemmer af Jazz i Thy. 50 kr. for unge
Jazzbuffet fra Café Baghuset kl.18.15 - pris 125 kr. Madbestilling senest onsdag den 6. december på mobilnr. 51 55 77 69

 

 

 

Jazz i Thy er glade for, at vi for tredje gang kan invitere til en stjernestund og pianisten Martin Schack har samlet sig et stjernehold af jazzmusikere som vil supplere og forsøde julemåneden med et overflødighedshorn af gode danske jule- og vintersange i jazz indpakning, sange som kan høres på cd udgivelsen ”Jazz På Dansk” – Danske Jule- og Vintersange.  Det er 3. udgivelse i rækken af Martin Schacks ”Jazz På Dansk” projekt, hvor gode danske sange og salmer tages under respektfuld behandling i jazz indpakning. Sangene og melodierne bliver spillet med stort overskud, indlevelse, respekt for det "oprindelige oplæg" tilsat et dybt og swingende beat, der har sin rod i den jyske muldjord. Jazz på Dansk projektet er blevet taget overordentligt godt imod, og bl.a. skrev Niels Overgaard fra Jazznyt i sin anmeldelse: "Schacks klaverspil befinder sig på en baggrund af kvidrende fugle, sortbrogede køer, korngule marker, blå himmel og højt solskin". "blandt alle de jazzplader med danske sange og salmer der kom sidste år, tager denne prisen som den glade og udadvendte. Det er en meget anbefalelsesværdig plade, som Martin Schack har lavet".  

 

Martin Schack - piano 
Morten Lund - trommer
Morten Ramsbøl - bas 
Michael Olsen - sax