Liane Caroll trio feat. Rodney Green

Fredag den 27.oktober  kl. 20 i Thisted Musikteater
150 kr. 100 kr. for medlemmer af Jazz i Thy. 50 kr. for unge
Jazzbuffet fra Café Baghuset kl.18.15 - pris 125 kr. Madbestilling senest onsdag den 25. oktober på mobilnr. 51 55 77 69

 

 

Liane Carroll, piano & vokal
Roger Carey, bas
Rodney Green, trommer

Efter mange forsøg er det endelig lykkedes at få den engelske Liane Carroll til Thy.

Liane Carroll er en af verdens fineste sangere og entertainere. En stor kunstner som giver publikum tårer i øjnene når hun synger en smuk ballade og øjeblikket efter får dem til at grine med en med morsom kommentar. Det er altid både muntert og rørende men også vildt at være i selskab med Liane.

Når Liane Carroll sætter sig bag klaveret swinger det altid. Og på denne turné har hun allieret sig med Rodney Green der er en af verdens fineste trommeslagere. Det er både musikalsk og meget morsomt når de to spiller sammen. Med på bas er hendes mand og tro følgesvend engelske Roger Carey.

Liane Carroll har modtaget alle de største engelske musikpriser og spillet med såvel Paul McCartney, Ian Shaw, Charlie Haden og mange andre. I dag regnes hun som en af de vigtigste musikere i den tradition som forbindes med Nat King Cole, Mary Lou Williams, Areatha Franklin og Ray Charles.

På denne turné præsenterer hun bl.a. musikken fra sin helt nye udgivelse ”The Right to Love” og en stribe af de største hits fra jazzens store sangbog.

Gå ikke glip af en af de største og mest gribende entertainere i verden lige nu.

http://www.lianecarroll.co.uk/

YouTube :