Jan Harbeck Kvartet

Lørdag den 7.oktober  kl.20 i Plantagehuset

 

Se billederne fra koncerten her:

 

Video fra koncerten:

 

 

 

 

 

Jan Harbeck - tenorsax

Peter Rosendal - piano

Eske Nørrelykke - bas

Morten Ærø - trommer

“Jan Harbeck er blevet kaldt én af de ypperste blandt danske saxofonister. Han hører til den gruppe af jazzmusikere, som bekender sig til den store tradition fra swing tiden, men er samtidig med til at forny genren og give den et personligt præg.” - DR K

Jan Harbeck Quartet spiller moderne akustisk jazz med et varmt, nærværende og personligt udtryk. I 2008 modtog Jan Harbeck Quartet en Grammy for ‘In the Still of the Night’ som Årets Jazzplade og har siden været blandt de bedst sælgende danske instrumentale jazzgrupper. Kvartetten spiller en blanding af Harbecks egne kompositioner og udvalgte jazzstandards af den mere sjældne art. Fælles for dem er dog, at den stærke melodi og den til tider melankolske dramatik er i centrum.

Den seneste udgivelse ‘Variations in Blue’, der er skabt i samarbejde med den amerikanske stjernesaxofonist Walter Smith III, blev taget virkelig godt imod af pressen. Verdens førende jazzmagasin DownBeat skrev følgende:

‘Danish saxist Jan Harbeck has put together a gorgeous set of bluesy standards, tangos and originals. Since the tracks are all unhurried - recorded live with no cuts or overdubs - the whole program slips down like a vintage port. Despite the familiarity of “Don’t Let the Sun…” and “Blues In the Night”, Harbeck’s originals fit the rundown like silk stockings, slowly unfurling.’

4 ud af 5 stjerner — Michael Jackson, DownBeat Magazine marts 2015 

5 hjerter i Politiken - anmeldelse af koncert med Jan Harbeck Quartet på Copenhagen Jazzfestival, musikredaktør Thomas Michelsen: ”Kapelmester Harbeck selv demonstrerede, at der bare ikke er nogen, der kan lægge sjæl i en jazzballade som han”, og tidligere i samme avis kunne man læse at ”tenorsaxofon er selve lyden af jazzen. Genrens sjæl. Engang havde vi Ben Webster i København til at blæse sjælen til live. I dag har vi Jan Harbeck”.

- og Jazz i Thy ser frem til endnu en forrygende aften i hans selskab.

 

www.janharbeck.com