Grarup Allstars

Torsdag den 21.september 2017  kl.20 i Plantagehuset

 

Se billeder fra koncerten her

Med superekvilibristen Uffe Steen på guitar, orgel-fænomenet Rasmus Stenholm, Niels Mathiasen fra Gnags’s soulfyldte sax, Johnny Madsens bassist Niels Nello Mogensens bundsolide groove, Esben Bach’s virtuose trommespil og Margrete Grarups enestående vokal kan det kun blive en speciel aften!

 

Uffe Steen - guitar (Shades of blue)

Rasmus Stenholm - orgel

Niels Mathiasen - saxofon (Gnags)

Niels Nello Mogensen - bas, kor  (Johnny Madsen)

Esben Bach - trommer (Kenn Lending)

Margrete Grarup - vokal (Uddannet sanger og sanglærer på Nordjysk Musikkonservatorium)

 

Lidt historie:

I efteråret 2013 samledes nogle af Aarhus’ og landets bedste musikere i, hvad der med rette måtte kaldes et ”All Stars Band”. Dette drømmehold blæste alle omkuld og viste en håndfuld musikere der pressede og pirrede hinanden til et sammenspil helt i top.

Margrete Grarup trådte i januar 2016 hovedkulds ind i bandet, blot to uger før en forårstur på 15 koncerter. Den opgave løste hun på det utroligste og alle overgav sig til denne fantastiske sangerinde. Bandet er nu under det nye navn Grarup Allstars tilbage, super sammenspillede og klar til efterårets turné. Forvent blues og soul i absolut topklasse.

 

Om Margrete Grarup:
“Margrete Grarup krydrede med sin stærke vokal lydbilledet og tilførte fløjlsbløde toner, der skabte et magisk univers – En sangerinde der beherskede sine fraseringer sublimt, og som ydmygt gav plads til de andre medlemmer i bandet.”

  

Sakset fra facebook efter de første koncerter i 2015:

Fra Dexter, Odense:

"Den seriøst sejeste, bedste, mest svingende, rørende og humoristiske, fanatiske live optræden jeg nogen sinde har hørt og været med til ! Fedt band! Præcision og musikalitet i top klasse." -  "Erik har faktisk en pointe idet han siger, at skal vi finde noget tilsvarende kvalitet i koncerter vi har været til, så skal vi tilbage til Bazar med Peter Bastian osv i deres storhedstid for 20 år siden. Det siger noget om kvaliteten her!"

 

Et yderst kompetent orkester med stor solistisk styrke bestående at den absolutte elite inden for dansk blues!