Remembering Toots
Mathias Heise - Jacob Venndt - Pojken Flensborg

Fredag den 2. marts kl.20 i Plantagehuset

150 kr. 100 kr. for medlemmer af Jazz i Thy. 50 kr. for unge

Jazzbuffet  kl.18.15 - pris 125 kr. Madbestilling senest onsdag den 28. februar på mobilnr. 51 55 77 69

 

 

 

 

 

Between a smile and a tear...

Når man i vor tid siger “kromatisk mundharpe”, er der øjeblikkeligt en stjerne der tændes på jazzens nathimmel og sender sit gyldne lys ned på navnet Toots Thielemans.

Toots smeltede igennem sin lange karriere og liv fuldstændigt sammen med sit instrument - blevet ét med sin klang - og har vist generationer af musikelskere hvad det lille instrument er i stand til, når det handler om at tale lige ind i hjerterummet på os alle.

Med sine 94 år gav mundharpe-koryfæet verden ufatteligt mange musikalske gaver og nu går to generationer af danske kromatiske mundharpespillere sammen om at hylde og mindes ham i en spektakulær trio-form!

 

Verdensmesteren og læremesteren

Det unge fremadstormende danske mundharpefænomen, og verdensmester i kromatisk mundharpe ved mesterskaberne i Trossingen i Tyskland i 2013,  Mathias Heise og hans gamle lærer, og multiinstrumentalist, Jacob Venndt har skabt en minde-koncert til ære for deres store instrumentale forbillede.

Trio med mere...

Både Mathias Heise og Jacob Venndt mestrer andre instrumenter end den kromatiske mundharpe og når de ikke spiller på den, så tager de sig af henholdvis klaveret og kontrabassen.

Denne aften behøver kan Mathias dog tage sig en slapper, for klaveret bliver nemlig trakteret af den erfarne og råswingende pianist og komponist Pojken Flensborg.

Med en fyldt tank i form af stor spilleglæde, højt humør og gode anekdoter fra Tootses karriere kan publikum således se frem til  “en musikalsk sightseeing” af de helt store!                         

Koncerten byder nemlig på highlights fra hele karrieren lige fra de tidligere år ved Columbia til samarbejdet med Jacob Pastorius og Quincy Jones og Tootses lange flirten med den latin-amerikanske musik.                   

Med andre ord: En rejse igennem swing, bebop, musette, samba, bossa og...pop! Og samtidig et lykkeligt genhør med store Toots hits som bl.a "Bluesette", "Killer Joe" og “Sophisticated Lady” - og et par originale skrevet til mesteren af Heise og Venndt!

 

BAND:

Mathias Heise.                                          

Har med sin unger alder, sine mange fornemme anderkendelser og flotte præstationer, tiltrukket meget opmærksomhed omkring sit virtuose spil i både ind- og udland.

Jacob Venndt.                           

Multiinstrumentalist og selvlært på den kromatiske mundharpe. Er sponsoreret af  det japanske mundharpefirmaet Suzuki og har med The Dixieliand Gipsy Band spillet swing-jazz i flere dele af verden og hele DK.

Pojken Flensborg

Diplomuddannet rytmisk pianist fra Det Jyske Musikkonservatorium samt indehaver af en Master Degree fra Guildhall School of Music and Drama i London. Han er udøvende musiker, kapelmester, arrangør og komponist i talrige sammenhænge, med Sanne Salomonsen, Kenny Wheeler, Billy Cobham, Erann DD og mange flere.