Kristin Korb Trio, feat. Mathias Heise

Fredag d. 9. december kl. 20, Plantagehuset, Thisted

Jazz i Thy er meget stolte og glade for at kunne præsentere den amerikanske Kristin Korb sammen med sin faste trio, med Magnus Hjorth og Jonas Johansen. Til den kommende julekoncert, har trioen den virtuose Mathias Heise med på mundharmonika. Der er lagt op til en oplevelse af de større.

Der er få bassister, der kan synge, og der er endnu færre, der kan gøre det godt. Kristin Korb er en af de kunstnere, der får dig til at glemme, at hun spiller bas, når du hører hendes krystalklare stemme. Inspireret af dengang musikken var romantisk og gav dig lyst til at danse, inkarnerer Kristin den ånd og tager publikum med på rejsen.

Udover Mathias Heise har Kristin med sig de to fremragende musikere:
Magnus Hjorth, svensk pianist og bosiddende i København, – en aktiv og efterspurgt musiker, der spiller i talrige sammenhænge, og som akkompagnerer mange danske og udenlandske solister og vokalister.

Jonas Johansen, som ved denne lejlighed vikarierer for Snorre Kirk, kendes vist af alle i Jazz i Thy. Jonas har gæstet os tit, og med ham ved trommerne har Kristin Korb en supertrio på scenen.

Denne aften vil vi høre kendte og mindre kendte julesange i nyt tøj.

Line-up:

Kristin Korb, bas og vokal
Magnus Hjort, piano
Jonas Johansen, trommer
Mathias Heise, mundharmonika

Billetter i forsalg kan købes ved at følge dette link:
https://tikkio.com/tickets/30928-jazz-i-thy-kristin-korb-m-mathias-heise