Enrico Pieranunzi Trio

Fredag den 18. september kl. 20
i Teutonersalen, Thisted Gymnasium

Enrico Pieranunzi

Den verdenskendte italienske pianist, Enrico Pieranunzi (IT), står i spidsen for en ny, europæisk jazztrio. Trioen består, foruden Pieranunzi selv, af Danmarks måske bedste hhv. bassist og trommeslager, Thomas Fonnesbæk og Morten Lund. Hver især tilhører de eliten af jazzmusikere i deres respektive hjemlande, og tilsammen udgør de en trio i verdensklasse.

Musikken er original, krydret med enkelte klassikere, og det eminente sammenspil byder på kollektive improvisationer i topklasse. Glæd dig til en koncert med en sublim trio på allerhøjeste niveau med en gigant i rækken af verdenspianister, Enrico Pieranunzi, i tæt sammenspil med 2 giganter indenfor skandinavisk jazz!

Lineup:
Enrico Pieranunzi: Piano
Thomas Fonnesbæk: Bas
Morten Lund: Trommer

Enrico Piernunzi er en af verdens bedste pianister. Han har igennem sin mangeårige karriere arbejdet med mange af de allerstørste jazzmusikere i verden, f.eks. Lee Konitz, Chris Potter, Chet Baker, Joey Baron, Paul Motioan, Marc Johnson og mange andre.

Hans diskografi er meget omfattende – mere en 60 cd indspilninger i eget navn og mellem 300-400 som sideman, er det blevet til, og han har som komponist bredt sig i mange forskellige genrer.

Enrico Piernunzi er kendt for sin imponerende karriere som jazzpianist, men har sideløbende også haft en karriere som klassisk koncertpianist og har som klassisk pianist været ansat som professor ved konservatoriet i Rom, et af de fineste i verden. Han har desuden udgivet mange kendte, klassiske værker hvor han mest er kendt for sine fortolkninger af de store komponister fra baroktiden.

Thomas Fonnesbæk, Danmarks måske bedste bassist, har igennem flere år spillet sig ind i en verdenselite af jazzmusikere med bl.a. Monty Alexander, Christian Sands, Justin Kauflin, Aaron Parks, John Taylor, Helge Lien, Paulo Freso, Harvey Mason, Stefano Bullmondo, Adam Baldych, m.fl.

På de hjemmelige breddegrader er han bl.a. kendt for sit duo-samarbejde med sangerinden Sinne Eeg. Duoen Eeg-Fonnesbæk har høstet fine anmeldelser ind verden over og modtog i 2015 en Danish Music Award. Derudover har han i de sidste 10 år spillet verden over med den svenske pianist Lars Jansson og hans Trio, og han har desuden igennem mange år arbejdet med Thomas Clausen, Mona Larsen, Lis Sørensen m.fl.

Mere end 100 udgivelser, herved 7 i eget navn.

Morten Lund modtog Ben Webster Prisen 2006 og er en af Europas førende og mest efterspurgte trommeslagere. Han er kendt og elsket for sit kreative og indlevende spil.

Morten Lund medvirker på mere end 300 indspilninger med navne som: Lars Jansson, Sinne Eeg, Cæcilie Norby, Stefano Bollani Trio, Paolo Fresu, Ulf Wakenius, Klüvers Big Band, Århus Jazzorchestra, NDR Big Band, The Orchestra, Bohuslän Big Band, Lars Danielsson, Bill Frisell, Mark Turner, Mulgrew Miller, Enrico Rava, John Abercrombie, og mange flere. Ben Webster prismodtager 2006.

Billetter købes på ticket.livebackend.com/thy/e/pieranunzi