Celebrating Stan Getz

29. februar 2020.

Christina von Bülow og Claus Waidtløw hylder Stan Getz sammen med deres kvintet.

Christina von Bülow og Claus Waidtløw er to af Danmarks mest anerkendte saxofonister. De har kendt hinanden i mere end 30 år, men optræder ikke så ofte sammen. Det råder de bod på her, hvor de med et nyt orkester hylder en af deres fælles helte: den amerikanske enorsaxofonist Stan Getz.

Fra 1958 til 1961 boede Getz i København, og her var han med til at sætte Montmartre på verdenskortet. Et par år senere indspillede han bossanova- albummet ”Getz/Gilberto”, som blev en af jazzhistoriens største udgivelser, og hans fortolkning af bossa nova blandet med jazz blev et varemærke for Getz.

Von Bülow og Waidtløw vil fortolke titler fra dette ikoniske album, men koncerten byder også på klassikere fra andre legendariske udgivelser med Getz, f.eks. numre fra albummet ”Stan Getz meets the Oscar Petersson trio”.

Til at bakke sig op har de samlet en allstar-rytmegruppe med bl.a. Ben Webster prismodtager Henrik Gunde ved klaveret.

Christina von Bülow – altsaxofon
Claus Waidtløw – tenorsaxofon
Henrik Gunde – klaver
Kasper Tagel – bas
Janus Templeton – trommer

Der kan bestilles jazzbuffet fra Café Baghuset til 150,- kr.
Buffetten serveres i Plantagehusets café kl. 18.15.
Bestilling på mobil nr. 51557769 senest 27/2 – gerne på sms.

Køb billetter til koncerten og jazzbuffetten her!