Hans Ulrik Quartet feat. Steve Swallow

Fredag den 13. sep. kl. 20 i Plantagehuset

Billeder fra koncerten:

  • Hans Ulrik – saxofon
  • Niclas Knudsen – guitar
  • Steve Swallow – bas
  • Anders Mogensen – trommer

Det er med stolthed og glæde, at vi præsenterer denne nye gruppe, der spiller levende, melodisk jazz i virtuost samspil – musik der rækker ud!

Og det er ikke for meget at love, at publikum vil opleve noget af jazzhistoriens vingesus, når mesteren Steve Swallow er involveret.

Den 78-årige Swallow er en komplet musiker kendt fra banebrydende projekter igennem mere end 50 år: Benny Goodman, Stan Getz, Paul Bley, John Scofield, Carla Bley o.m.a. – listen er lang og imponerende. Læg dertil at han både er stilskabende bassist og komponist. Hans melodiske og lyriske spil med plekter på el-bas er absolut unikt, og flere af hans kompositioner anses i dag for klassikere i ”The Great American Songbook”.