Indra

Lørdag d.5.november 2011 kl.20 i Plantagehuset

Se billederne fra koncerten

Endnu en stor jazzsangerinde besøger Thy.

En musikalsk far og en sparsommelig mor er baggrunden for Indra Rios-Moores karriere som professionel sangerinde. Hun er vokset op i New York, hvor faren var jazzbassist og spillede sammen med blandt andre Stevie Wonder, John Coltrane og Sonny Rollins.

Moderen sørgede til gengæld for at lægge penge til side, så datteren kunne få sangundervisning på konservatoriet Mannes College of Music. Og de penge var givet godt ud. Den amerikanske sangerinde har nu turneret rundt i verden i 15 år og begejstret folk med sin intense og nærværende sangstemme, der leder tankerne hen på Eva Cassidy og Sarah Vaughan.

Trioen “Indra” består af af Benjamin Trærup på saxofon og Thomas Sejthen på kontrabas.

Den amerikanske sangerinde er i øvrigt gift med Benjamin Trærup, som hun mødte på Manhattan. De bor i dag i Århus, hvor den fælles passion for jazzen har udviklet sig til et enestående musikalsk makkerskab med Indras unikke stemme og Benjamins fine saxofonlyd.

Indra udkommer med sin anden CD i november 2011 og tager i den forbindelse på turné i det ganske land.

Trioen har udover Indra to gæster med – Søren Dahl Jeppesen på guitar og Peter Dombernowsky på trommer.

 

Indra har været en af de mest toneangivende skikkelser på den danske jazzscene i 2010 med 40 koncerter i ind og udland, foruden en nominering ved Danish Music Award fulgt op ad en privat intim koncert for kronprinseparret.

Den store stemme – Artikel om Indra i PO-bladet

Indslag i TV2:

Video fra koncerten: