Thilo/Moesgaard m. Søren Lundbyes trio

Fredag d.31.august 2012 kl.20 i Plantagehuset

Se billederne fra koncerten

Jazz i Thy byder velkommen til hele to tenorsaxofonister; nemlig Jesper Thilo og Villy Moesgaard.

Saxofonisten Jesper Thilo er en af de helt store i dansk jazz. Han er internationalt kendt som en af de bedste overhovedet indenfor swingmusikken, og han stiller her op med fire stærke Aalborg musikere: Villy Moesgaard Tenorsax, Søren Lundbye piano, Olav Gudnason bas og Henrik Vardinghus trommer. Dette samarbejde har nu stået på i 8 år med gentagne koncerter i Nordjylland.

Der spilles ægte swingmusik med vægt på velkendte standards fra den amerikanske sangbog. Thilo plejer at trække de Nordjyske musikere ind i et medrivende samarbejde, hvor der både spilles stærkt swingende jazz og god gammeldags ”tenorbattle” mellem Thilo og Moesgaard. Fed atmosfære og swingende jazz.

Søren Lundbyes trio består af:

Søren Lundbye – piano
Olav Gudnason – bas
Henrik Vardinghus – trommer

 

Saxofonisten Villy Moesgaard har i mange år været en aktiv spiller i det Nordjyske musikliv. Har haft kvartetter med forskellige rytmegrupper, f. eks. med pianisterne Søren Lundbye og Jørn Særker Sørensen. Aktuel er ”Villy Moesgaards Kvartet” med Jens Nørholm på piano.

Desuden Kvintet  med Thad Jones, Bob Rockwell og et mangeårigt samarbejde med Saxofonisten Bent Jædig, hvor der i 2003 blev lavet en CD – JUST FRIENDS . Ud over disse har han samarbejdet med Ernie Wilkins, Thomas Fryland og Jacob Fischer. I de senere år har der været et stadigt tættere samarbejde med Jesper Thilo.

Som Big Band musiker spiller han Lead Alt i Swing Time Big Band i Aalborg og 1. Tenor i Birdland big band.

Stilen er Main Stream inspireret af Sonny Rollins og Dexter Gordon på tenorsaxen. Når han spiller altsax fornemmer man en inspiration fra Cannonball Adderly.

 

Søren Lundbye pianist med base i det nordjydske musikliv. Har i forskellige sammenhænge akkompagneret folk som Ernie Wilkins, Bob Rockwell, Thad Jones, Jens Winther, Bjarne Thanning, Michael Hove, Richard Boone, Bent jædig, Hugo Rasmussen, Jesper Thilo, James Moody og Etta Cameron. Har medvirket i et hav af radioproduktioner. De væsentligste inspirationskilder er (uden sammenligning iøvrigt) pianister som Erroll Garner, Oscar Peterson, Tania Maria og Michel Camilo. Søren har skrevet en del af trioens repertoire. Henrik Vardinghus Man skal efterhånden lede længe efter et band, hvor Henrik ikke er med. Det skyldes, at han har det sejeste swing i miles omkreds, uanset om det handler om hård rock, saftig latin eller underdrejet jazz. Listen over plader med Henrik bag trommerne er meget, meget lang. Ved festlige lejligheder plejer Henrik at prale med at have spillet med bla. John ScofieldOlav Gudnason Kan man forene seriøst jazzspil med spasmageri? Se på Olav, og svaret er oplagt. JA, det kan man sagtens!!! Olav spiller den sundeste skomagerbas nord for sydpolen, og har en timing og en musikalsk tæft langt over det sædvanlige. Han spiller i mange vidt forskellige sammenhænge og har desuden også en del TV- og teatererfaring.