Organic3 feat. Benjamin Koppel

Lørdag den 10.januar 2015 kl.20 i Plantagehuset

Se billederne fra koncerten her 

På utallige opfordringer kommer Organic3 og Benjamin Koppel igen til Thisted og giver koncert. Det er til glæde for både dem, der hørte koncerten i januar 2014 og til dem, der gik glip af den.

ORGANIC3:

Niels Ole Sørensen, Hammondorgel

Kapelmesteren Niels Ole Sørensen, på sit skrummel af et hammondorgel, er en alsidig herre, der ikke ”bare” lægger en solid bund, men også kan fyre den af i nogle overraskende og intelligent sammensatte soloer. Og så har han en evne til at komponere funky numre, der med enkle midler sidder lige i skabet.

Niels Ole Sørensen var årets Nordjyske Jazznavn 2009 og er nu formand for den nordjyske jazz festival JazzyDays i Tversted

Uffe Steen, guitar

Gennem en lang karriere har Uffe Steen udviklet et originalt og personligt udtryk på instrumentet, der giver hans musik et umiskendeligt præg.
Spillet er medrivende, opfindsomt og aldrig forudsigeligt, og det bevæger sig ubesværet mellem blues, pop og jazz ved hjælp af hans originale, sammenhængende og glidende bluesfrasering.

Esben Bach, trommer

Fantastisk groovemaster. Super swingende trommeslager, både med stikker og whiskers. Har spillet masser af jobs med bl.a. den  kendte hammondorganist Kjeld Lauritsen.

Både Uffe Sten,Niels Ole Sørensen og Benjamin Koppel har tidligere gæstet Jazz i Thy .

Uffe Steen gav publikum en uforglemmelig oplevelse i Jazz i Thy’s første koncert  september 2007, og Niels Ole Sørensen leverede sammen med  Right Stuff og  Anders Gaardmand  fra Radioens Big Band publikum  et brag af en koncert i januar 2008  . I  september 2009 medvirkede de begge i koncerten Organic3 feat. Uffe Steen . Benjamin Koppel besøgte os i januar 2013 sammen med  Thommy Andersson og Morten Lund. Koppel/Andersson/Lund

I Januar 2014 begejstrede  organic 3 og Benjamin Koppel publikum med et brag af en koncert i Thisted Musikteater:

Se billederne fra koncerten med Organic3 feat. Benjamin Koppel  2014

og videoerne Tversted Blues og Goin’ to the Beach: