Hans Ulrik Quartet  – ”A Tenorsax tribute”

Fredag den 25.september 2015 kl.20 i Plantagehuset

 Se billederne fra koncerten her 

Hør her 4 af de stærkeste nordiske stemmer indenfor jazzen:

Hans Ulrik – saxofoner
Jacob Christoffersen – piano
Kaspar Vadsholt – bas
Anders Mogensen – trommer

Repertoiret tager udgangspunkt i nogle de store tenorsax helte fra 60’erne :

Coltrane, Stanley Turrentine, Henderson, Rollins og Getz, men set igennem Hans Ulriks optik.
Hvorfor ikke spille Coltranes Impressions lyrisk og blidt? Hvordan lyder “Jeg er Havren” som en cool bossa nova?

Musikken er en blanding af refleksioner over jazzstandards, danske sange, og Hans Ulriks kompositioner.
Smukke melodier, seje grooves, storslået sammenspil, og virtuose instrumentalister.

Musik der rækker ud til sit publikum!

Hans Ulrik (f.1965)

Hans Ulrik er en af Danmarks mest anerkendte og oftest benyttede saxofonister.
Han har bevist, at man godt kan lave jazzplader, der på én gang er moderne, kunstnerisk væsentlige og samtidig imødekommende og velklingende.
JAZZ & MAMBO blev således i 1999 hædret med en Jazz Grammy og blev et vaskeægte dansk jazzhit.

Den musikalske linje går tilbage til både de store Blue Note år, og den mere lyriske nordiske jazz, i et repertoire ofte skrevet af kapelmesteren selv. Det er moderne, melodisk jazz med et godt groove og et virtuost saxofonspil i front – rørende, velovervejet og med en dybt personlig sound, spillet med hans karakteristiske nerve.

Video fra koncerten: